DYRE-HVIVLER

6. Februar, 2011

liv og død

Hele livet er præget af naturvidenskab, -vi fødes på hospitaler, bor i huse med fjernsyn og internet, bruger telefoner og kommunikerer.
I følge teoretikeren Anthony Giddens forklarer han det med at vi lever og har tillid til de styrende systemer omkring os, der rækker globalt over hele verden. Oplevelser i vores hverdag er for det meste noget vi planlægger eller køber. Vi vil gerne være sikre på at når vi har tid til at opleve noget, så skal indholdet også være “indholdsrigt” Og det er oftest standardiserede underholdningselementer.
Det for det meste gode oplevelser, men hvis vi skal fokusere på at styrke fantasien, så må det ifølge Vygotski udspringe fra virkeligheden selv. Han siger; Fantasiens råstof er konkrete erfaringer og oplevelser. Børn har ikke fantasi, -de får først fantasi hvis de får konkrete erfaringer og oplevelser. Ud fra en æstetisk dimension er hygge i naturen med børn noget der styrker deres evne til at opleve, og være i naturen.
Jeg er tilhænger af “den døde mus pædagogik”? Det handler også om at gribe nuet eller øjeblikket. Hvad er det vi opdager eller ser, og hvad kan vi få ud af dette ligenu.
Som menneske er jeg meget spontan og det kan både være en fordel og ulempe. For at tage udgangspunkt i fordelen, så vil jeg forklare hvad der skete da jeg fandt denne rygrad i området omkring min bopæl mellem Stevning Dam og Hammelev ved Vojens.
Da jeg var ude og se hvor jeg kan opsætte en saltsten var jeg så heldig at finde denne rygrad af et dyr. Jeg vil have den kogt af  så vi kan bruge den som puslespil eller bare som en cool udsmykning i en gennemsigtig vase. Måske skulle jeg også bare skrue ambitionerne lidt ned for rygraden er vidst ikke hel ny, og ved nærmere kig er nogle af transverserne knækket.

Jeg beslutter at lave et bål i haven. Børn elsker bål og det gør jeg faktisk også...Jeg har mine sønner med på 6 og 7 år, og jeg beslutter at lave et lille eksperiment med dem. Jeg beder dem om at fortælle mig hvad de tænker nåer de ser ryghvivlerne. Min ældste søn er ivrig tingfinder og samler på alskens ting. Han vil vældig gerne have rygraden med op på værelset. Den er spændende og mener den vil passe perfekt til at tage med i skole. En af hans største passioner er at fange firben for at holde dem fast med fingrene indtil de slipper halen...Halerne laminerer han og han har 3 indtil videre. Min anden gerne vil vide hvilke dyr den stammer fra og hvordan den døde.

Vi snakker om at dyr ikke lever så længe, og at dyr har en del flere fjender i naturen end mennesker har. Vi opdigter en historie om at dyret her nok fik dårligt ben og blev overfaldet af en sulten ræv der vandt kampen over det haltende rådyr. Dyret døde og ræven blev mæt. Samtalen indbyder til at snakke fødekæder og livscykluser. Hvem har flest fjender at frygte, og hvem har færrest. Der kommer en masse rigtige og skæve bud på rækkefølgen. Vi snakker om at vi bare kan købe det kød vi har brug for, og at vi opdrætter dyr for at slagte. Vi snakker om det "gode" liv for et dyr. Hvem har det bedst? Dyret i skoven eller dyret i buret. Er det ulækkerrt at slagte dyr selv? Der opstår en masse spørgsmål som denne rygrad er centrum i.

Jeg er glad for at jeg valgte at koge hvivlerne af på bål udenfor. Det giver en kvalm lugt, men efter 2 timer giver knoglerne slip på hinanden og vores gryde med knogler, jord og lidt bladrester er forvandlet til en fantastisk heksegryde. At være i naturen og få livet ind under huden sætter fantasien igang hos børn. Det er spændende at se hvordan dyr ser ud under skindet og det at snakke om livets forskellige afslutninger for dyr, kan give interese i at få talt om svære samtaler såsom den mormor der døde en gang eller den søde kanin der pludselig stak af og aldrig kom igen. Det stimulerer deres fantasi og sætter naturbegreber i perspektiv.

Skrubbe, skrubbe, rense, tørre, tørre, rense....
Smukkere kan det vidst ikke gøre. Dog var der kun disse 3 hvivler der blev okay.

Det er lige meget med hvor mange der er, for bare det at de ligger fremme giver det anledning til en masse spørgsmål. Hvordan vender den hvis den sidder på et menneske eller et dyr? Hvorfor hedder det spinosi, transverser, discus osv.