Mit store LER-tøjs projekt/udfordring!

Hvorfor er det så lige at jeg udfordrer mig selv med noget så almindeligt med leg med ler?
Faktisk har jeg det sådan at hvis noget virker simpelt og naturligt som f. eks leg med ler, acrylmaleri, tømreværk eller lign. kan jeg få en fornemmelse af at have uanede forventninger til min egen præstation. Jeg sammenligner mine evner med lækre ting som før er kreeret af professionelle håndværkere/kunstere (det ser jo pisse nemt ud ik, eller kald mig bare narcissistisk)
Når jeg så virkeligt skal udføre mine storslåede evner syntes det ligesom at ende med at de smukke og fantastiske ideer falder hårdt til jorden. Jeg laver ikke de moves og behandlinger der skal til for at det matcher det billederesultat jeg har inde i hovedet. :-(  Tror bestemt det kan sammenlignes med en fodboldspiller der skal lave aerobicsserier med arme/ben-krydskombinationer for første gang.
Når det så går op for mig at jeg jo ikke aner noget om forarbejdning, teknik eller grundlag, kan jeg blive ramt af en ond præstationsangst. AARRHGG!! Det kan ende med at jeg ikke bliver tilfreds med resultatet og går og surmuler bagefter eller det kan ende med at jeg bare giver op...Pyha,,,
Nåh, så nu må jeg tage ansvar for mine frustrtioner og tvinge mig selv til at arbejde mekanisk ud fra beskrevede teknikker og afprøvede produktfremstillinger. Når man er Mig kan det være svært ikke at lige tilføje en "lille detalje" eller finde på "noget der aldrig er set før"..(det er der filmen oftest knækker) OMG.
I Mettes undervisnig af pølseteknik, slikker osv, kan jeg mærke at min hjerne arbejder på at udvikle andre "nemmere" fremgangsmåder...Men Nej, det skal ikke ske denne gang.
Dog mærker jeg så at alle ideer forlader mig og jeg pludselig for en frygt for ikke at få udrettet en disse den dag. Gider heller ikke lave noget grimt, for dælen! Hvad skal jeg nu vælge, tsk tsk..Dyb indånding, -og ikke kigge på de dygtige hænder fra de andre studerende rundt om bordet!
Jeg tager noget ler og lader hænderne råde. Jeg ælter koncentreret leret i hænderne, og begrænser indtrykkkende ved lukke øjnene at tænke på noget andet. (sandstrande, lagkager og flinke bedstemødre) Efter at have æltet leret pænt tørt går det op for mig hvad jeg ydmygt vil prøve. For at gøre det fuldendt vælger jeg ovenikøbet noget som jeg ikke selv havde i tankerne ved undervisningsstart.

Jeg vil lave;  

a) Ovnbrændt pæreformet “fuglefoderbeholder” m. hank til ophæng.

b) RACU-brændt “eventyrstarter” som er en rund rasle-kugle med en mund.

Jeg har brugt stentøjsler med Chamotte.

Fuglefoderkugle,  -Hvordan gjorde jeg så?

Først æltes leret godt og grundigt for at blive fri for lufthuller. Form en rund kugle som halveres med skarp tråd. Nu udhules de to halverede stykker, og de glattes pænt på inderside. Lav nu takker/ujævnheder på stykkernes kanter og smør med slikker*2. Lad de halverede stykkers kanter møde hinanden og glat ud med blødt instrument og fingre. Så får du det ønskede hulrum. Giv dig god tid til at glatte kanterne så du er helt sikker på at den er hel lufttæt.

Når du har en lufttæt kugle er det nu tid til at forme den., Det er en forholdsvis holdbar og føjelig kugle som kan tåle små slag og tryk uden at briste. Når du har fundet din form stiller du den til at tørre I et døgn. Skær nu et passende hul ud og glat kanterne med fugt.

Jeg begyndte at slibe med sandpapir, men fandt ud af at det bar helt unødvendigt, da jeg bare kune fugte overfladen for at gøre den glat og jævn igen.

Nu skal den glødebrændes*3. Det foregår sådan at den brændes i en stentøjsovn.

Når den er kølet helt af skal den glaseres med glasur og glasur-lak.
















Som sagt, så gjort. En fin grøn farve.

Så er det tid til at blive brændt igen i ovnen.

Jeg er spændt på om den skifter farve når den har været inde i den ubarmhjertige varme ovn. Har en klar ukritisk forventning om at det kun kan blive rigtig flot.
Jeg har kun prøvet at lege med ler i børnehavetiden og på byggeren. Som voksen har det været begrænset til december måned. Når leret bliver glaseret og brændt er det bare ligesom at det blomstrer til noget særligt, -uanset om man kan lide den slags eller ej.











Hvordan laver jeg noget, der ér noget, uden at være noget?

Eventyrstarter;

Fremgangsmåden er den samme som ovenfor. Dog skal der kugler indeni som kan lave raslelyden. Kuglerne puttes I de halverede stykker inden du lukker den sammen og udglatter. For at de ikke sætter sig fast indeni I tørre og brændeprocessen skal de pakkes ind med avispapir. Formålet med dette er at avispapiret vil brænde/forsvinde så det kun er de små kugler der ligger tilbage I hulrummet. Før den tørre er det vigtig at du laver lufthuller som kan få den varme luft til at komme væk fra lertøjet så det ikke sprænges under de høje temperature. Når den er blevet glødebrændt skal den afkøle og derefter glaseres.

Jeg vælger at bruge forskellige farver og lader nogle områder stå uglaseret. Det er her det bliver hel sort, når det forhåbentlig er kommet vellykket ud at ovnen.

Nu skal den RACUbrændes*4:















Tungen lige i munden. De 4 første brændinger er eksploderet i RACU ovnen. Jeg mærker at mit nye succeskriterium har taget ændring til at det bare skal komme ud af ovnen i et helt stykke.

Kuglen bliver hejst ned i den varme ovn, og der ligges låg på.

Nu er det bare med at bede animistisk til RACU-guden. 20 minutter senere bliver den brændte kugle taget ud af de 1000 graderog BØNNERNE er blevet hørt. Kuglen er i ét stykke og den er både smuk og fin i det rustikke vilde udseende. Ned i en stor gryde fyldt med HØ, og PUF.

Det brænder med flammer og ryger med røg. Får helt lyst til sejrsdans og rumbe-ryst. Jeg putter den dernæst ned i en gryde med vand og det kolde vand får den varme damp der er dannet inde i den luftfyldte kugle til at presse sig ud som røg ud af en togfløjte!

 da den køler helt ned tager jeg den op og pudser med en klud. Nu er farven igen ændret, og det er en fantastisk rejse at se forvandlingen. YES! Jeg er blevet "RACU brænder"!

MUMS..lige til at spise.


Grunden til at fuglefoderbeholderen ikke RACU brændes er at RACUbrændt lertøj bliver porøst pga glaseringen vil krakelere. Det gør at den IKKE er vandtæt og derfor uegnet til udendørsbrug.