Regnormebo

KRYB I NATUREN
Man lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til leg og udforskning ved at være i naturen. En måde at udvikle respekt og forståelse for naturen kan være at tilegne sig erfaringer med dyr og planter, luft og vand. En måde at iværksætte en æstetisk oplevelse for børn kunne være at udforske regnomenes udseende, livsforhold og levevilkår.
Set bort fra insekterne er regnorme nogle af de vigtigste dyr i verden. De graver sig igennem jorden og blander den, så planterne kan vokse. Regnorme ser bløde og blævrende ud, men de er formidable til at trænge igennem jorden. For at skabe motivation for børnene til læring om regneorme kunne være at vise dem billeder af regnorme. Man kan lade børnene vide at regnorme lever det meste af deres liv under jorden, og kommer kun op om foråret og tidligt på sommeren for at finde sig en mage. Når regneorme befinder sig nær overfladen risikere de at blive ædt af sultne fugle. Regnorme har nemlig ingen stirrende øjne, men er fyldt med følenerver og hvis fuglens næb eller en menneskehånd, rører ved regnormen vil den øjeblikkelig trække sig sammen.
Det er vigtigt at vide at regnorme er sårbare dyr og at man skal behandle dem skånsomt. Rør gerne ved dem, men læg dem tilbage et fugtig og skyggefuldt sted.

Når det er sagt er det tid til at komme på tur. Nu skal der ledes efter orm jorden. En spade, spand og praktisk tøj er hvad vi skal bruge.
Når vi har fået orm i spanden skal vi udforske;
-Vi skal lede efter ormeklatter.

Regnorme sluger jorden, og fordøjer de dyre og planterester, den indeholder. Resten af jorden går lige igennem dem og efterlades som afføring/fæces på jordoverfladen. Det ligner tandpasta der trykket ud af tuben. Hvis vi kan finde disse ormeklatter er det tegn på at der er regnorm i området.

-Vi skal prøve at finde ud af hvad der er hovede og hale på en regnorm?
-Holde ormen og holde den forsigtigt i halen. Vi skal se at ormen bevæger hovedet rundt og kroppen der forsøger at nå jorden.
-Prøve at lægge ormen forsigtig i en lukket hånd og mærke hvordan den vil forsøge at presse sig ud af hånden.
Vi skal lægge mærke til den måde som regnormen er bygget op på, med de muskuløse ringe som man også kalder segmenter. Vi skal se på “sadlen” på regnormen som er den glatte bule nær midten af kroppen. Dog sidder den nærmest hovedet.









Vi skal bygge et ormebo. Vi skal bruge en hård kraftig plastikplade.
2½ x 2½ cm. træpind der saves i:
2 stykker af 25 cm
1 stykke af 30 cm
3 stykker af 6 cm.
Bor for, så træ eller plade ikke flækker.

Vi fylder rammen med sand og jord i forskellige jordlag. Rammen skal fyldes til ca. 5 cm fra øverste kant. Læg blade øverst og sprøjt lidt vand på, så det bliver fugtigt og ikke vådt.

Læg ormene i ormeboet, og efter nogle dage kan man se gangene, når ormene har ædt sig igennem jorden.

Naturfænomener danner grundlag for sanselige oplevelser der skaber indtryk i bevidstheden.



LITTERATUR:
Burnie, David (2007) Kryb i naturen. Forlaget Globe.1. udgave
Froda, Jesper og Ringsted, Suzanne (2008) Plant et værksted. Hans Reitzels forlag. 3. udgave

DYRE-HVIVLER

6. Februar, 2011

liv og død

Hele livet er præget af naturvidenskab, -vi fødes på hospitaler, bor i huse med fjernsyn og internet, bruger telefoner og kommunikerer.
I følge teoretikeren Anthony Giddens forklarer han det med at vi lever og har tillid til de styrende systemer omkring os, der rækker globalt over hele verden. Oplevelser i vores hverdag er for det meste noget vi planlægger eller køber. Vi vil gerne være sikre på at når vi har tid til at opleve noget, så skal indholdet også være “indholdsrigt” Og det er oftest standardiserede underholdningselementer.
Det for det meste gode oplevelser, men hvis vi skal fokusere på at styrke fantasien, så må det ifølge Vygotski udspringe fra virkeligheden selv. Han siger; Fantasiens råstof er konkrete erfaringer og oplevelser. Børn har ikke fantasi, -de får først fantasi hvis de får konkrete erfaringer og oplevelser. Ud fra en æstetisk dimension er hygge i naturen med børn noget der styrker deres evne til at opleve, og være i naturen.
Jeg er tilhænger af “den døde mus pædagogik”? Det handler også om at gribe nuet eller øjeblikket. Hvad er det vi opdager eller ser, og hvad kan vi få ud af dette ligenu.
Som menneske er jeg meget spontan og det kan både være en fordel og ulempe. For at tage udgangspunkt i fordelen, så vil jeg forklare hvad der skete da jeg fandt denne rygrad i området omkring min bopæl mellem Stevning Dam og Hammelev ved Vojens.
Da jeg var ude og se hvor jeg kan opsætte en saltsten var jeg så heldig at finde denne rygrad af et dyr. Jeg vil have den kogt af  så vi kan bruge den som puslespil eller bare som en cool udsmykning i en gennemsigtig vase. Måske skulle jeg også bare skrue ambitionerne lidt ned for rygraden er vidst ikke hel ny, og ved nærmere kig er nogle af transverserne knækket.

Jeg beslutter at lave et bål i haven. Børn elsker bål og det gør jeg faktisk også...Jeg har mine sønner med på 6 og 7 år, og jeg beslutter at lave et lille eksperiment med dem. Jeg beder dem om at fortælle mig hvad de tænker nåer de ser ryghvivlerne. Min ældste søn er ivrig tingfinder og samler på alskens ting. Han vil vældig gerne have rygraden med op på værelset. Den er spændende og mener den vil passe perfekt til at tage med i skole. En af hans største passioner er at fange firben for at holde dem fast med fingrene indtil de slipper halen...Halerne laminerer han og han har 3 indtil videre. Min anden gerne vil vide hvilke dyr den stammer fra og hvordan den døde.

Vi snakker om at dyr ikke lever så længe, og at dyr har en del flere fjender i naturen end mennesker har. Vi opdigter en historie om at dyret her nok fik dårligt ben og blev overfaldet af en sulten ræv der vandt kampen over det haltende rådyr. Dyret døde og ræven blev mæt. Samtalen indbyder til at snakke fødekæder og livscykluser. Hvem har flest fjender at frygte, og hvem har færrest. Der kommer en masse rigtige og skæve bud på rækkefølgen. Vi snakker om at vi bare kan købe det kød vi har brug for, og at vi opdrætter dyr for at slagte. Vi snakker om det "gode" liv for et dyr. Hvem har det bedst? Dyret i skoven eller dyret i buret. Er det ulækkerrt at slagte dyr selv? Der opstår en masse spørgsmål som denne rygrad er centrum i.

Jeg er glad for at jeg valgte at koge hvivlerne af på bål udenfor. Det giver en kvalm lugt, men efter 2 timer giver knoglerne slip på hinanden og vores gryde med knogler, jord og lidt bladrester er forvandlet til en fantastisk heksegryde. At være i naturen og få livet ind under huden sætter fantasien igang hos børn. Det er spændende at se hvordan dyr ser ud under skindet og det at snakke om livets forskellige afslutninger for dyr, kan give interese i at få talt om svære samtaler såsom den mormor der døde en gang eller den søde kanin der pludselig stak af og aldrig kom igen. Det stimulerer deres fantasi og sætter naturbegreber i perspektiv.

Skrubbe, skrubbe, rense, tørre, tørre, rense....
Smukkere kan det vidst ikke gøre. Dog var der kun disse 3 hvivler der blev okay.

Det er lige meget med hvor mange der er, for bare det at de ligger fremme giver det anledning til en masse spørgsmål. Hvordan vender den hvis den sidder på et menneske eller et dyr? Hvorfor hedder det spinosi, transverser, discus osv.

Mit store LER-tøjs projekt/udfordring!

Hvorfor er det så lige at jeg udfordrer mig selv med noget så almindeligt med leg med ler?
Faktisk har jeg det sådan at hvis noget virker simpelt og naturligt som f. eks leg med ler, acrylmaleri, tømreværk eller lign. kan jeg få en fornemmelse af at have uanede forventninger til min egen præstation. Jeg sammenligner mine evner med lækre ting som før er kreeret af professionelle håndværkere/kunstere (det ser jo pisse nemt ud ik, eller kald mig bare narcissistisk)
Når jeg så virkeligt skal udføre mine storslåede evner syntes det ligesom at ende med at de smukke og fantastiske ideer falder hårdt til jorden. Jeg laver ikke de moves og behandlinger der skal til for at det matcher det billederesultat jeg har inde i hovedet. :-(  Tror bestemt det kan sammenlignes med en fodboldspiller der skal lave aerobicsserier med arme/ben-krydskombinationer for første gang.
Når det så går op for mig at jeg jo ikke aner noget om forarbejdning, teknik eller grundlag, kan jeg blive ramt af en ond præstationsangst. AARRHGG!! Det kan ende med at jeg ikke bliver tilfreds med resultatet og går og surmuler bagefter eller det kan ende med at jeg bare giver op...Pyha,,,
Nåh, så nu må jeg tage ansvar for mine frustrtioner og tvinge mig selv til at arbejde mekanisk ud fra beskrevede teknikker og afprøvede produktfremstillinger. Når man er Mig kan det være svært ikke at lige tilføje en "lille detalje" eller finde på "noget der aldrig er set før"..(det er der filmen oftest knækker) OMG.
I Mettes undervisnig af pølseteknik, slikker osv, kan jeg mærke at min hjerne arbejder på at udvikle andre "nemmere" fremgangsmåder...Men Nej, det skal ikke ske denne gang.
Dog mærker jeg så at alle ideer forlader mig og jeg pludselig for en frygt for ikke at få udrettet en disse den dag. Gider heller ikke lave noget grimt, for dælen! Hvad skal jeg nu vælge, tsk tsk..Dyb indånding, -og ikke kigge på de dygtige hænder fra de andre studerende rundt om bordet!
Jeg tager noget ler og lader hænderne råde. Jeg ælter koncentreret leret i hænderne, og begrænser indtrykkkende ved lukke øjnene at tænke på noget andet. (sandstrande, lagkager og flinke bedstemødre) Efter at have æltet leret pænt tørt går det op for mig hvad jeg ydmygt vil prøve. For at gøre det fuldendt vælger jeg ovenikøbet noget som jeg ikke selv havde i tankerne ved undervisningsstart.

Jeg vil lave;  

a) Ovnbrændt pæreformet “fuglefoderbeholder” m. hank til ophæng.

b) RACU-brændt “eventyrstarter” som er en rund rasle-kugle med en mund.

Jeg har brugt stentøjsler med Chamotte.

Fuglefoderkugle,  -Hvordan gjorde jeg så?

Først æltes leret godt og grundigt for at blive fri for lufthuller. Form en rund kugle som halveres med skarp tråd. Nu udhules de to halverede stykker, og de glattes pænt på inderside. Lav nu takker/ujævnheder på stykkernes kanter og smør med slikker*2. Lad de halverede stykkers kanter møde hinanden og glat ud med blødt instrument og fingre. Så får du det ønskede hulrum. Giv dig god tid til at glatte kanterne så du er helt sikker på at den er hel lufttæt.

Når du har en lufttæt kugle er det nu tid til at forme den., Det er en forholdsvis holdbar og føjelig kugle som kan tåle små slag og tryk uden at briste. Når du har fundet din form stiller du den til at tørre I et døgn. Skær nu et passende hul ud og glat kanterne med fugt.

Jeg begyndte at slibe med sandpapir, men fandt ud af at det bar helt unødvendigt, da jeg bare kune fugte overfladen for at gøre den glat og jævn igen.

Nu skal den glødebrændes*3. Det foregår sådan at den brændes i en stentøjsovn.

Når den er kølet helt af skal den glaseres med glasur og glasur-lak.
















Som sagt, så gjort. En fin grøn farve.

Så er det tid til at blive brændt igen i ovnen.

Jeg er spændt på om den skifter farve når den har været inde i den ubarmhjertige varme ovn. Har en klar ukritisk forventning om at det kun kan blive rigtig flot.
Jeg har kun prøvet at lege med ler i børnehavetiden og på byggeren. Som voksen har det været begrænset til december måned. Når leret bliver glaseret og brændt er det bare ligesom at det blomstrer til noget særligt, -uanset om man kan lide den slags eller ej.











Hvordan laver jeg noget, der ér noget, uden at være noget?

Eventyrstarter;

Fremgangsmåden er den samme som ovenfor. Dog skal der kugler indeni som kan lave raslelyden. Kuglerne puttes I de halverede stykker inden du lukker den sammen og udglatter. For at de ikke sætter sig fast indeni I tørre og brændeprocessen skal de pakkes ind med avispapir. Formålet med dette er at avispapiret vil brænde/forsvinde så det kun er de små kugler der ligger tilbage I hulrummet. Før den tørre er det vigtig at du laver lufthuller som kan få den varme luft til at komme væk fra lertøjet så det ikke sprænges under de høje temperature. Når den er blevet glødebrændt skal den afkøle og derefter glaseres.

Jeg vælger at bruge forskellige farver og lader nogle områder stå uglaseret. Det er her det bliver hel sort, når det forhåbentlig er kommet vellykket ud at ovnen.

Nu skal den RACUbrændes*4:















Tungen lige i munden. De 4 første brændinger er eksploderet i RACU ovnen. Jeg mærker at mit nye succeskriterium har taget ændring til at det bare skal komme ud af ovnen i et helt stykke.

Kuglen bliver hejst ned i den varme ovn, og der ligges låg på.

Nu er det bare med at bede animistisk til RACU-guden. 20 minutter senere bliver den brændte kugle taget ud af de 1000 graderog BØNNERNE er blevet hørt. Kuglen er i ét stykke og den er både smuk og fin i det rustikke vilde udseende. Ned i en stor gryde fyldt med HØ, og PUF.

Det brænder med flammer og ryger med røg. Får helt lyst til sejrsdans og rumbe-ryst. Jeg putter den dernæst ned i en gryde med vand og det kolde vand får den varme damp der er dannet inde i den luftfyldte kugle til at presse sig ud som røg ud af en togfløjte!

 da den køler helt ned tager jeg den op og pudser med en klud. Nu er farven igen ændret, og det er en fantastisk rejse at se forvandlingen. YES! Jeg er blevet "RACU brænder"!

MUMS..lige til at spise.


Grunden til at fuglefoderbeholderen ikke RACU brændes er at RACUbrændt lertøj bliver porøst pga glaseringen vil krakelere. Det gør at den IKKE er vandtæt og derfor uegnet til udendørsbrug.

USA flyv, kravlekryb og andet dyreliv

Kolibrifodring på vores køkkenvindue

Brown Bear, Smokey Mountains. (tennesee)

Sommerfugl ved Smokey Mountains

Æg fra Black Widow Spider

Harmløs Banana Spider

Blue Crab, Florida

Black Widow, vores have i en lille træbunke

Sumpskildpadde i søen bagved vores hus. Om natten var der bævere der legede aktivt.

EN BIOTOP?

25 januar

forfrosne støvbolde i bunden af nordmanns skoven.

I min biotop som jeg dagligt besøger er der masser af liv året rundt. Hver oplevelse til sin tid, for naturen er jo sæsson opdelt og liv og død følges ad konstant. Jeg elsker det. Nu er det Januar, og her er en bundfrossen jord med noget mosbelagt græs omkring søen og på vores haveareal. Tænker om noget kalk kunne hjælpe lidt til foråret ...Kun muldvarpen arbejder hårdt her, og med held har den mast en masse jord op i bunker, så man kan ane dens vandregange. Jeg snakker om min have...Jeg har været rejst væk i udlandet i lang tid, og fik ikke sommeren med som jeg plejer sidste år i 2010. Nu er jeg tilbage og snuser, rører, nyder og kigger hver dag udefra, men også indefra vores stue og køkkenvindue.

I min biotop findes der mange fugle året rundt, og i øjeblikket har vi dagligt fasaner (mest kokke), solsorte og duer. Vi sætter redekasser op næsten hvert år og det trækker fugle til i foråret. I sommerhalvåret er det en anden historie for der ses fiskehejre, isfugl, fuglekonge, musvåge, skovskade, bogfinke, blishøns, troldænder og gråænder. Nogen gange kommer der en skarv og sidder og tørrer sine vinger.  

Tårnfalkereden står tom nu, men jeg forventer med knugede hænder og hjertebanken at der bliver besøg for tredje år i træk. Den redekasse er hjemstavn for 11 tårnfalkunger de sidste 2 år. Jeg har selv bygget kassen efter særlige mål som tårnfalke foretrækker. Den skal hænge med fri udsigt, og gerne mindst 4 meter over jorden.

http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=63&Itemid

                                       27. januar 2011, sø, have og rede til stork og tårnfalk.

I søen er der tudser og frøer. De lever i, og omkring sø-området og lægger yngleæg i store klynger overalt i vandet. der er vildænder på øen som har reder og foretrækker at ligge under den store busk. Mere om det til den tid.

31 februar 2011
Hvilken skøn dag. det ser unægteligt ud som at piletræerne er ved at bryde forsigtigt frem. Har taget nogle grene indenfor så jeg kan fremskynde processen.
Blev overhalet i luften af syv vilde svaner. Det fik mig til at pakke mit kamera ud, men det blev en engangsfornøjelse fra deres side. Til gengæld er der et leben fra Stevning Dam som ligger få hunderde meter fra min biotop. Sikke en larm af gæs der svæver rundt i forvirring og i lange formationer. Nogle campere endog på de grønne skrænter for at lette i store klynger så det suser.

Min længste kamera linse kunne snuppe dette forrygende øjeblik af grågæs der samles i flæng. På afstand ligner det bare sten.

6 februar 2011.

Hej svaner! Da jeg var ude og tjekke biotopen i dag fløj disse svaner rundt. De kom forbi flere gange, -som om de vidste jeg ville forevige deres vingesus. Der er sgu noget helt særligt over disse store pragtfulde hvide fugle.

Der er kommet en del mulvarpeskud frem nu hvor jorden er blevet en del mere blød. (Som om muldvarper tænker på det) I morgen sætter jeg en fælde.

Så sød og blød...
Fik dig, din mulvarp! Så er der ro for videreudvikling af de underjordiske gange omkring søområdet for en lille stund. Det ødelægger det kønne græsdække omkring søen og giver mig en ærlig anledning til at bryde ind i naturens gang og virke.




KIG NED DER ER...-KIG OP DER ER ........ALTOCOMULUS SKYER!

10 marts.

20 marts.
Har gjort tårnfalkereden ren og fået lagt nyt og frisk halm i bunden. Tårnfalke er ikke særlige renlige og skider samme sted som de ligger æg. Nu glæder jeg mig til at se når de første falke svæver hen over os.
Har kunne spottet duer som kommer svævende. Sjovt nok, skal jeg lige kigge en ekstra gang når der kommer en due, da den i en hurtig forveksling kunne ligne en tårnfalk på afstand.
Fik besøg af denne fine høne. Har set adskillige kokke der går rundt i granskovkanten. Har set en næsten sort fasan kok. Ville gerne være så heldig at få et billede af den anderledes, men vidunderlige farve.

I øjeblikket holder 3 gråandepar til ved søen. De kommer om aftenen og flyver afsted igen om morgenen. De har et fint huld, og jeg mistænker dem for at være nogle af de ande-bumser der holder til inde ved dammen i Haderslev. Sådan nogle ænder der bare tigger brød af de velmenende handlende og glemmer alt om det farlige andeliv, hvor man hader blishøns og gæs.

Så oprandt den store dag!!! Det er den 24 marts, og tårnfalken har svævet omkring redekassen. Dener tidligt på vej, og jeg håber at den vælger den opsatte kasse her på biotopen. Sidste år var der 2 tårnfalke der kæmpede om rettighederne, så der var en der måtte vige pladsen. Så vidt jeg ved er det højst sandsynligt en falk fra samme kuld der vende tilbage. Nu er der bare at håbe, og lade haven stå uden for meget støj og larm i den næste uges tid.